Boliger i Europa: for dyre og utilstrækkelige

Støttemuligheder på boligområdet, som f.eks. sociale boliger og boligtilskud, bidrager til at skabe øget robusthed hos mange borgere i EU og give dem bedre social sikring. Det er afgørende, at beslutningstagerne tager hensyn til, hvordan en sådan støtte kan inddrages ved udformningen af sociale reformer, da boligtilskud kan give øjeblikkelig beskyttelse, når der er kriser på vej, hvis de beregnes ud fra de reelle boligudgifter, herunder energiomkostninger og indkomst.

Det er vigtigt, at boligpolitikker, der skal sikre adgang til økonomisk overkommelige boliger, ikke utilsigtet øger ulighederne. Tiltag, der skal gøre priser på boliger mere overkommelige, kan have komplicerede konsekvenser, der måske ikke altid gør det lettere at opnå en bolig eller forbedrer livskvaliteten. Boligtilskud kan f.eks. presse huslejer og købspriser op, og tilskud til boligejere gavner ofte personer med højere indkomster mere end dem med lavere indkomster, hvilket ofte får låntagere til at optage realkreditlån, som de ikke kan betale tilbage.

Det er vigtigt, at beslutningstagerne tager hensyn til grupper i sårbare situationer hele vejen rundt. F.eks. viser resultaterne, at 46 % af lejerne på det private boligmarked frygter at måtte forlade deres hjem inden for de næste tre måneder, fordi de ikke længere har råd til at blive boende. Desuden er der i de fleste af de lande, hvor over halvdelen af befolkningen er boligejere uden realkreditlån, ca. en fjerdedel, der stadig er i risiko for fattigdom.

Housing First-indsatsen har stor succes med at holde folk ude af hjemløshed og skal opskaleres i hele EU. Det er vigtigt, at der er tale om en selvstændig og permanent bolig, og at brugen af støttetjenester ikke er en forudsætning for at få adgang til den.

Midler til at forbedre boligers energieffektivitet skal ud til lavindkomstgrupperne og beskytte dem mod fremtidige energiprisstigninger. Resultaterne viser, at 28 % af borgerne i EU forventede at have svært ved at betale forsyningsregningerne. Dette steg til 36 % for lejere i sociale boliger og boligejere uden realkreditlån i den nederste halvdel af indkomstfordelingen – her kunne mange ikke opretholde en passende temperatur i boligen – hvilket understreger, at der både skal tages hensyn til beboernes nuværende og fremtidige behov, når boligforholdene skal forbedres.