På bare få uger har covid-19-pandemien, som er forårsaget af den nye coronavirus, radikalt ændret menneskers liv rundt omkring i verden. Covid-19-pandemien har ikke bare haft frygtelige helbredsmæssige konsekvenser for dem, der har været direkte berørt af virussen. Den har også haft store konsekvenser for den måde, mennesker lever og arbejder på, idet den i væsentlig grad har påvirket deres fysiske og psykiske velvære. For at påvise de umiddelbare økonomiske og sociale konsekvenser af denne krise iværksatte Eurofound en større online undersøgelse i og uden for EU den 9. april. Formålet med undersøgelsen "Leve, arbejde og covid-19" er at se nærmere på krisens betydning for velvære, arbejde, telearbejde og europæernes økonomiske situation. Den omfatter en række spørgsmål, der er relevante for personer i forskellige aldersgrupper og livssituationer. De fleste spørgsmål er baseret på Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) og den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS), mens andre spørgsmål er nye eller tilpasset fra andre kilder, f.eks. EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC).
Key findings
Den største indvirkning på befolkningens velvære ses i de lande, der er hårdest ramt af pandemien. Resultaterne fra visse lande er særligt bemærkelsesværdige. I Frankrig er andelen, der er tilfreds med livet, nu på sit laveste niveau i forhold til de undersøgelser, der blev gennemført før krisen.
Over halvdelen af europæerne er bekymrede for deres fremtid som følge af covid-19-krisen. Kun 45 % føler sig optimistiske. I modsætning til de undersøgelser, der blev gennemført før pandemien, er optimismen faldet til under EU-gennemsnittet i lande som Frankrig, Belgien, Italien og Grækenland.
Europæerne rapporterer om en markant lav grad af tillid til EU og deres nationale regeringer, navnlig i flere traditionelt EU-venlige medlemsstater som Frankrig, Italien og Spanien , hvilket rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan EU's indsats under krisen opfattes.
Mere end en fjerdedel af de adspurgte i hele EU oplyser på dette stadie, at de har mistet deres job midlertidigt (23 %) eller permanent (5 %) . Unge mænd er hårdest ramt. Halvdelen af de arbejdende europæere har også fået deres arbejdstid nedsat, især i Rumænien, Italien, Frankrig, Cypern og Grækenland. De nordiske lande har den laveste grad af arbejdstidsnedsættelse.
Næsten 40 % af europæerne melder om, at deres økonomiske situation er forværret i forhold til før pandemien, hvilket er dobbelt så mange som i undersøgelser før krisen. Næsten halvdelen af dem angiver, at deres husstand ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og over halvdelen oplyser, at de ikke kan opretholde deres levestandard i mere end tre måneder uden indtægt. Situationen er endnu mere dramatisk for tre fjerdedele af de arbejdsløse, som ikke kan klare sig i mere end tre måneder — 82 % af dem oplyser, at deres husstand har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
List of graphs:
Figure 1: Respondents’ life satisfaction by country
Figure 2: Respondents’ optimism about their future by country (%)
Figure 3: WHO-5 mental well-being index by country
Figure 4: Trust in the European Union by country
Figure 5: Trust in the healthcare system by country
Figure 6: Changes in working time during the COVID-19 pandemic by country (%)
Figure 7: Proportion of workers who started teleworking as a result of COVID-19 by country (%)
Figure 8: Uptake of telework and decrease in working time by country (%)
Figure 9: Work–life conflict dimensions, by gender, EU27 (%)
Figure 10: Work–life conflict dimensions, by type of household, EU27 (%)
Figure 11: Respondents’ financial situation three months ago and in three months’ time by country* (%)
Figure 12: Proportion of respondents with no savings or who can only maintain current living standards without income for less than three months by employment status, EU27 (%)
Figure 13: Proportion of respondents with financial insecurities, EU27 (%)
Figure 14: Difficulties making ends meet by employment status, EU27 (%)
Figure 15: Proportion of respondents reporting household arrears, by employment status, EU27 (%)
Figure 16: Risk of losing home, EU27 (%)