Måling af centrale dimensioner af arbejdsmarkedsrelationer og industrielt demokrati (2023-opdatering)

Denne rapport bygger på tidligere Eurofound-undersøgelser, der har dannet grundlag for udviklingen af en begrebsramme til kortlægning af arbejdsmarkedsrelationer og identifikation af fire centrale dimensioner: industrielt demokrati, industriel konkurrenceevne, social retfærdighed og job- og beskæftigelseskvalitet. Rapporten har til formål at opdatere Eurofound-undersøgelsen fra 2018, som specifikt fokuserede på industrielt demokrati. Den har tre hovedformål: at opdatere indeksene for de fire centrale dimensioner for 2018-2021, at udvikle en analyse af indekset for industrielt demokrati 2008-2021 på tværs af perioden, især hvad angår tendenser i de nationale arbejdsmarkedsordninger i forhold til EU-konvergens, og at opdatere typologien for industrielt demokrati for at bidrage til en analyse af udviklingstendenser og forandringsmønstre i perioden 2008-2021 på tværs af landene.

De centrale elementer i den metodiske tilgang er brugen af data af høj kvalitet (anvendelse af strenge begrebsmæssige og statistiske kvalitetskriterier ved gennemgang og finjustering af indikatorerne), anvendelsen af den metode til opbygning af indeks, der er udviklet af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, og brugen af Eurofounds metode til analyse af konvergenstendenser i industrielt demokrati.

Politisk kontekst

Den politiske kontekst er præget af virkningen af covid-19-pandemien og af krigen i Ukraine, som truer den igangværende økonomiske genopretning i Europa. Det nylige udbrud af krig mellem Israel og Hamas vil sandsynligvis yderligere destabilisere væksten.

EU-institutionerne har vedtaget NextGenerationEU, et midlertidigt finansielt instrument på 806,9 mia. EUR, der har til formål at styrke genopretningen gennem udstedelse af fælles europæisk gæld, hvor medlemsstaterne tilføres 672,5 mia. EUR til investeringer og reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Krigen i Ukraine har forårsaget en massiv humanitær krise og ført til en eskalering i priserne på nødvendighedsvarer, og det øger risikoen for fattigdom i Europa og lægger en dæmper den økonomiske vækst. I et forsøg på at afbøde konsekvenserne af krigen har EU-institutionerne suspenderet reglerne i stabilitets- og vækstpagten indtil udgangen af 2023. Derved har landene i euroområdet kunnet udvikle diskretionære finanspolitiske foranstaltninger med henblik på at begrænse de stigende energiomkostninger, øge forsvarskapaciteten og håndtere flygtningekrisen.

EU's arbejdsmarkedsrelationer understøttes af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som har til formål at styrke arbejdstagernes ret til anstændige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Her gentages EU's forpligtelse til social topartsdialog og forhandling af kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse, der er planlagt til 2024, vil fremme den sociale dialog på EU-plan.

Betydningen af de kollektive overenskomstforhandlinger i EU's model for arbejdsmarkedsrelationer er blevet styrket af direktivet om passende mindstelønninger i EU. Det primære mål er at etablere en ramme for at forbedre tilstrækkeligheden af lovbestemte mindstelønninger og forbedre arbejdstagernes effektive adgang til mindstelønsbeskyttelse. Det fremmer udtrykkeligt kollektive overenskomstforhandlinger og anerkender, at stærke og inkluderende kollektive overenskomstordninger er vigtige for at sikre passende mindstelønsbeskyttelse. Direktivet blev efterfulgt af en meddelelse fra Kommissionen og et forslag til Rådets henstilling, der begge havde til formål at fremme den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger. I direktivet fastsættes der en ret høj standard for kollektive overenskomstforhandlinger, idet det foreslås, at medlemsstaterne tilstræber en kollektiv overenskomstdækningsgrad på over 80 %.

Hovedkonklusioner

•    De opdaterede indeks for industrielt demokrati og arbejdsmarkedsrelationer som helhed viser et polariseret billede, hvor små grupper af medlemsstater opnår meget gode eller meget ringe resultater. Forskellene mellem landene er mindre markante for de andre centrale dimensioner.

•    Analysen af indekset for industrielt demokrati 2008-2021 på tværs af perioden viser en meget moderat tendens til opadgående divergens. Det betyder, at den gennemsnitlige score for EU-27 steg en smule, og at forskellene mellem landene for det meste var stabile. Dette er resultatet af den oprindelige nedadgående divergens indtil 2013-2017 (hvor gennemsnittet faldt, og forskellene mellem medlemsstaterne steg), som efterfølgende blev vendt af opadgående konvergens.

•    For 12 lande er der tale om forholdsvis stabile tendenser omkring EU-27-gennemsnittet for indekset for industrielt demokrati 2008-2021 (Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Rumænien, Slovakiet og Spanien).

•    Ni lande udviser tendenser til konvergens. Af disse er Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen og Portugal ved at indhente efterslæbet (deres scorer var oprindeligt lavere end EU-gennemsnittet, men de har højere vækst, og forskellene bliver mindre). Danmarks, Nederlandenes og Sloveniens scorer var oprindeligt højere end EU-gennemsnittet, men er nu faldende og bevæger sig i retning af det stigende EU-gennemsnit.

•    Seks lande udviser tendenser til divergens. Af disse havde Østrig, Finland, Luxembourg og Sverige oprindeligt højere scorer end EU-gennemsnittet, og deres gennemsnit vokser nu hurtigere end EU-gennemsnittet. Ungarns og Maltas scorer var oprindeligt lavere end EU-gennemsnittet og er faldende.

•    Den ajourførte typologi for industrielt demokrati (2008-2021) viser fire klynger af medlemsstater.

•    Governanceklyngen baseret på industrielt demokrati omfatter Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Nederlandene og Sverige. Disse medlemsstater klarer sig bedst inden for industrielt demokrati, og de har en høj grad af centralisering af kollektive overenskomstforhandlinger, en høj grad af koordinering og rutinemæssig inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces. Denne klynge afviger markant fra EU-27-gennemsnittet, og den følger et konvergerende mønster. Dens resultater var oprindeligt højere end EU-gennemsnittet, men dens væksttempo er nu langsommere.

•    Den markedsorienterede governanceklynge opnår meget ringe resultater inden for industrielt demokrati og har ukoordinerede og decentraliserede kollektive overenskomstforhandlingsordninger. Den omfatter de liberale lande (Cypern, Irland og Malta), de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), Bulgarien og Polen. Fra 2013-2017 og frem optræder Grækenland og Rumænien i denne gruppe. Denne klynge afviger markant fra EU-27-gennemsnittet, og den følger et divergerende mønster. Dens resultater var oprindeligt lavere end EU-gennemsnittet, og dens væksttempo er langsommere. Det betyder, at forskellen bliver større over tid.

•    Den statscentrerede governanceklynge og den virksomhedscentrerede governanceklynge, som omfatter de resterende medlemsstater, opnår kun middelmådige resultater inden for industrielt demokrati. Begge klynger viser forholdsvis stabile tendenser omkring EU-27-gennemsnittet.

•    Disse resultater afspejler en fragmenteret eller splittet model for arbejdsmarkedsrelationer med vindere og tabere. Ikke desto mindre er visse syd- og østeuropæiske lande langsomt ved at komme sig efter virkningerne af den økonomiske krise i 2008-2012.

Politiske anbefalinger

•    Analysen fremhæver begrænsningerne i de eksisterende data om arbejdsmarkedsrelationer og industrielt demokrati og de indikatorer, der bruges til at måle dem. Den tilgængelige indikator for den kollektive overenskomstdækning opfylder ikke fuldt ud kvalitetskriterierne på grund af problemer med sammenlignelighed. Andre kvalitetsspørgsmål vedrører indikatorerne for den sociale dialog på makro- og virksomhedsniveau og for statslig indgriben i kollektive overenskomstforhandlinger.

•    Der bør gøres en fælles indsats for at indsamle sammenlignelige data af høj kvalitet om den kollektive overenskomstdækning (som er af stigende politisk betydning) og andre områder relateret til arbejdsmarkedsrelationer og industrielt demokrati. Indikatorerne bør baseres på klare definitioner, der er aftalt på internationalt plan, så der sikres sammenlignelighed mellem landene. Data bør indsamles regelmæssigt, så analyser kan foretages på tværs af perioder.

•    De anvendte undersøgelsesværktøjer supplerer analysen af dynamikken og ændringerne i de nationale arbejdsmarkedsordninger. De bør opdateres regelmæssigt, så de kan anvendes i en mere systematisk overvågning og til yderligere komparative analyser af udviklingstendenserne i arbejdsmarkedsrelationerne.

•    Europa-Kommissionen, arbejdsmarkedets parter på EU-plan og nationalt plan, de nationale regeringer og EU-agenturerne opfordres til at forsøge at afhjælpe manglen på sammenlignelige data af høj kvalitet, der kan måle kvaliteten af og mønstrene for ændringerne i arbejdsmarkedsrelationerne i EU-27.

•    Resultaterne udgør konkret dokumentation, som de politiske beslutningstagere kan bruge til at fremme en styrkelse af arbejdsmarkedsrelationerne i de medlemsstater, hvor de opnår dårlige resultater. Scorerne for de seks medlemsstater i klyngen baseret på industrielt demokrati viser umiddelbart, at effektivitet, lighed og medbestemmelse kan kombineres i et system med gode og modne arbejdsmarkedsrelationer. Disse lande ligger øverst på det samlede indeks for arbejdsmarkedsrelationer, og de er blandt de syv lande, der klarer sig bedst med hensyn til indekset for industrielt demokrati og industriel konkurrenceevne, ligesom de er blandt de otte bedste med hensyn til indekset for social retfærdighed.