Interaktion mellem menneske og robot: Hvilke følger for arbejdspladsen?

Avancerede robotsystemer og -applikationer skaber disruption på arbejdspladserne. De ændrer den måde, arbejdet udføres på, hvilket ofte resulterer i ændringer af forretningsmodeller og omdefinering af roller, opgaver og arbejdsmetoder. Kunstig intelligens (AI) har spillet en afgørende rolle i at forbedre disse systemer og gøre dem mere kapable, funktionelle og fleksible end mere konventionelle robotter. AI har også fremmet gnidningsløst samarbejde og interaktion mellem menneske og robot i forskellige industrier. Dette illustreres tydeligst af kollaborative robotapplikationer, hvor AI muliggør tættere interaktion mellem arbejdstagere og robotter i fælles arbejdsområder.
 

Efterhånden som avancerede robotter bliver mere komplekse og udbredte i moderne arbejdsmiljøer, er det afgørende for en vellykket integration af robotter på arbejdspladsen at forstå, hvordan arbejdstagere og robotter interagerer, og hvad konsekvenserne er for arbejdets organisering og arbejdsmiljøet. De ændringer, som autonome eller semiautonome avancerede robotter medfører, kræver nøje overvejelser og proaktiv ledelse for at sikre en positiv indvirkning på virksomheder og arbejdstagere.
 

På baggrund af undersøgelsesdata og casestudier, der undersøger avancerede robotsystemer og -applikationer til opgaveautomatisering, bidrager denne rapport til policydebatten omkring arbejdets automatisering ved at fremhæve nye former for interaktion mellem arbejdstagere og robotter og de ændringer i arbejdets organisering og i arbejdsmiljøet, som de medfører.
 

Politiksammenhæng

I modsætning til konventionelle robotter, der normalt er placeret i bure og båse og i sikker afstand fra mennesker, tilbyder avancerede robotter med sensorer og forbedrede funktioner bedre sikkerhed, når de befinder sig i nærheden af mennesker. De muliggør tættere interaktion mellem menneske og robot såvel som et samarbejde, der er kendetegnet ved fælles målsætninger og mere synkroniserede opgaver. På trods af disse fordele kan de former for interaktion, der opstår som følge af anvendelsen af stadig mere avancerede robotsystemer, navnlig dem med indbyggede AI-kapaciteter, give nye udfordringer på en række politik- og lovgivningsområder. Begrebet "menneskecentrering" er mere relevant end nogensinde, når det kommer til at sikre en sikker og effektiv interaktion mellem menneske og robot.
 

Som en del af EU's digitale strategi er der i forbindelse med flere politikinitiativer om AI lagt vægt på en menneskecentreret tilgang til udviklingen og brugen af teknologi. I sammenhæng med avanceret robotteknologi indebærer dette sikringen af, at systemer udformes og anvendes på en måde, der respekterer menneskelige værdier og grundlæggende rettigheder. Desuden har Europa-Kommissionen taget skridt til at behandle spørgsmål om erstatningsansvar og forpligtelser, der opstår i forbindelse med brugen af AI, og foreslået et revideret direktiv om produktansvar og et direktiv om AI-ansvar.
 

Sikkerhed er en anden vigtig faktor, når det kommer til menneske-robot-interaktion. Med EU's vedtagelse i 2023 af den nye europæiske maskinforordning (forordning (EU) 2023/1230) forsøgte man at ajourføre sikkerhedskravene til maskiner (og relaterede produkter) på EU-markedet. Med denne forordning anerkendes det, at sikkerhedsrisici strækker sig ud over fysiske skader til psykologisk stress. Det primære retlige instrument i spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er dog stadig rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (89/391/EØF).
 

Andre vigtige udfordringer, der opstår som følge af interaktion med avancerede robotter, vedrører kvalifikationskrav. I nogen tid har EU anerkendt de teknologiske fremskridts indvirkning på arbejdsmarkedet og de færdigheder, som arbejdsstyrken har brug for. I den forbindelse er et vigtigt politiktiltag den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. Dagsordenen omfatter flere tiltag med fokus på opkvalificering og omskoling for at sikre, at den enkelte arbejdstager har de nødvendige færdigheder til at klare sig på de nuværende og fremtidige jobmarkeder.
 

Væsentlige konklusioner

• Indførelsen af robotteknologier påvirkes af eksterne og interne faktorer. Ifølge data indsamlet via Eurostats spørgeundersøgelse om brug af informations- og kommunikationsteknologi i virksomheder er høje lønomkostninger og vanskeligheder med at rekruttere personale blandt de vægtigste grunde til at investere i robotter. Øget konkurrenceevne og produktivitet er vigtige interne faktorer.
   
• Industri- og servicerobotter er mest udbredte blandt store virksomheder. I 2022 anvendte ca. 1 ud af 5 store virksomheder i EU industrirobotter (til svejsning, laserskæring osv.), mens kun 1 ud af 10 brugte servicerobotter (til overvågning, transport osv.). Anvendelsesgraden blandt små og mellemstore virksomheder er markant lavere, primært på grund af de betydelige kapitalinvesteringer, der kræves for at implementere robotteknologier, og de stordriftsfordele, der kræves for fuldt ud at udnytte de resulterende effektivitetsgevinster.
   
• Når virksomhederne vurderer de risici, der er forbundet med menneske-robot-interaktion, fokuserer de ofte på fysisk sikkerhed, men overser de psykosociale konsekvenser. At inddrage arbejdstagerne mere i udformningen og implementeringen af robotteknologier kunne hjælpe med at mindske visse stressfaktorer, navnlig de usikkerhedsmomenter, der opstår i de indledende faser af teknologiindførelsen. Det er ofte nødvendigt at involvere arbejdstagerne for at tilpasse eller skræddersy systemer eller applikationer til det operationelle miljø.
   
• Når man integrerer robotløsninger på arbejdspladsen og lægger vægt på sikker brug af teknologi, kan programmer for forandringsledelse være med til at løse usikkerhedsmomenter, øge medarbejdernes modstandsdygtighed over for forandringer og gøre dem i stand til at tilpasse sig nye arbejdsrutiner. På de fleste virksomheder krævede arbejde med avanceret udstyr ikke specifikke kvalifikationer eller certificeringer. Ikke desto mindre krævede indførelsen af robotsystemer nye digitale, analytiske og bløde færdigheder i nogle virksomheder inden for visse sektorer (f.eks. produktion) eller visse erhverv (f.eks. ledere og tilsynsførende).
   
• Mens data fra en spørgeundersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur tyder på, at menneske-robot-interaktion er forbundet med øget arbejdsintensitet, øget overvågning, forringelse af det sociale miljø og reduceret autonomi, tyder beviser fra casestudier på, at de negative resultater stammer fra organisatoriske faktorer og ledelsesvalg snarere end fra selve teknologien.
   

Politikanbefalinger

• Robotteknologier, især når de er AI-drevne, har potentiale til at øge produktiviteten, øge sikkerheden på arbejdspladsen, afhjælpe opgavemonotoni, reducere fysisk belastning og gøre arbejdet mere engagerende og givende. Hvis disse fordele skal realiseres, kræver det imidlertid, at arbejdstagerne behandles som medskabere af teknologiske løsninger snarere end som blot omkostninger, der skal minimeres. Politiktiltag er afgørende for at fremme menneskecentreret design, herunder oplysningskampagner, offentlige incitamenter til forskning og udvikling med fokus på menneskecentrering og udvikling af retningslinjer for etisk og menneskecentreret design.
   
• Arbejdsmarkedets parter kan spille en afgørende rolle i udformningen af politikker, der prioriterer menneskecentrerede værdier og involverer deltagelsesbaserede tilgange til teknologidesign og -implementering på arbejdspladser. De europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering fra 2020 er et vigtigt instrument, når det kommer til at koordinere indsatsen og fremme en menneskecentreret tilgang til robotteknologi.
   
• Den fortsatte indsats bør rettes mod at støtte uddannelsesinitiativer, der prioriterer udviklingen af færdigheder, der er relevante for samarbejdet mellem menneske og robot, herunder digital kunnen og tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for automatisering. Det er ligeledes vigtigt at sikre en effektiv gennemførelse af princip 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (om sundhed og sikkerhed) og EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.