Klimaændringernes påvirkning af jobkvalitet

Klimaændringerne vil ikke alene have meget stor indvirkning på levevilkårene, men også på EU's arbejdsmarkeder, arbejdsvilkår og jobkvalitet. For at forstå konsekvenserne af klimaændringerne for arbejdsmarkedet er det vigtigt at skelne mellem klimaændringernes direkte indvirkning og klimaændringspolitikkers indvirkning.
 

Denne rapport har til formål at bidrage til diskussionen ved at undersøge den nationale forskning og debat om indvirkningen af klimaændringer og miljøforringelser på jobkvaliteten, især inden for erhverv, der må antages at blive påvirket af den grønne omstilling.
 

Politisk baggrund

EU's klimapolitik er ikke ny, men de politiske ambitioner og modvirkningspolitikkerne, der skal nedbringe udledningen af drivhusgasser, er blevet kraftigt intensiveret og kombineres med finansielle investeringer for at støtte en strategi om grøn omstilling og vækst. Den Europæiske Union har forpligtet sig til at nå en række mål og iværksætte dermed forbundne politiske foranstaltninger under den europæiske grønne pagt, der blev vedtaget i 2019. Formålet med disse mål og foranstaltninger er at transformere EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi baseret på det bindende mål om at være CO₂-neutral senest i 2050. Som et mellemliggende skridt har EU hævet sin klimaambition for 2030 og med Fit for 55-pakken forpligtet sig til at reducere emissionerne med mindst 55 % senest i 2030. For at tilpasse lovgivningen til disse ambitioner er der vedtaget en ny europæisk klimalov, som trådte i kraft i juli 2021. Forordningen styrker emissionsreduktionsmålene for bygninger, transport, landbrug, affaldshåndtering og små og mellemstore virksomheder og kræver blandt andet, at bilindustrien og energisektoren omstruktureres med henblik på at opfylde klimamålene. Den europæiske grønne pagt vil modtage en tredjedel af investeringen på 1,8 billioner euro fra genopretningspakken NextGenerationEU.
 

Til støtte for den europæiske grønne pagts mål om at sikre, at ingen lades tilbage, indførte Europa-Kommissionen i 2020 mekanismen for retfærdig omstilling. Den sigter mod at hjælpe de regioner og personer, der er hårdest ramt af omstillingen til klimaneutralitet, med finansiel støtte på 19,2 milliarder euro, som skal allokeres mellem 2021 og 2027 til politiske foranstaltninger, der har til formål at støtte beskæftigelsen og diversificeringen af den lokale økonomi. Kommissionen har understreget betydningen af den sociale dialog i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger.
 

I lyset af klimaændringernes og klimapolitikkens enorme indvirkning på samfundet, økonomien og arbejdsmarkedet bliver de betragtninger, der gøres i den forbindelse, i stigende grad indarbejdet i andre EU-politikker, f.eks. industripolitikken, rammerne for forskningsprogrammer, uddannelses- og kompetencestrategierne og også den europæiske søjle for sociale rettigheder, som spiller en central rolle i at fremme omstillingen gennem uddannelse, beskæftigelse og sikre og sunde arbejdspladser.
 

Væsentlige konklusioner

• Konsekvenserne af klimaændringerne i form af bl.a. stigende temperaturer, øget luftforurening og hyppigere ekstreme vejrforhold har påviselig negativ indvirkning på arbejdstagernes jobkvalitet og produktivitet. De gør arbejdslivet sværere. Særligt udsatte er arbejdstagere, der tilbringer meget tid udendørs (f.eks. inden for landbrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, bygge og anlæg samt turisme), og arbejdstagere, der arbejder med varmegenererende maskiner. Arbejdstagere i beredskabstjenesterne påvirkes også direkte af ugunstige vejrforhold som skovbrande og oversvømmelser.
   
• Beskæftigelsen i disse sektorer domineres af mænd og et stort antal sæsonarbejdere, migrantarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, som ofte ikke er beskyttet af lovgivningen og ofte ikke har et fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og en repræsentant på arbejdspladsen.
   
• Mange af disse sektorer står også over for forandringer, fordi arbejdsmetoderne skal tilpasses, hvilket kan gå ud over jobsikkerheden og kræve uddannelse, omskoling eller jobskifte.
   
• Klimapolitikker (og navnlig modvirkningspolitikker) skal bidrage til sektorspecifikke og erhvervsmæssige forskydninger, navnlig i de sektorer, der står bag hovedparten af drivhusgasemissionerne. En analyse af data fra undersøgelsen European Working Conditions Telephone Survey bekræfter, at en stor del af arbejdsstyrken i disse sektorer arbejder i erhverv, der må antages at blive påvirket af den grønne omstilling. I EU arbejder i alt 40 % af arbejdstagerne i erhverv, der vil blive direkte påvirket af den grønne omstilling.
   
• Når det gælder jobkvalitet, er de jobmæssige krav (herunder fysiske risici og fysiske krav) ofte højere i job med øget efterspørgsel (planteavlere, tømrere og isoleringsarbejdere), samtidig med at der i disse job mangler jobressourcer (herunder social støtte, autonomi og adgang til uddannelse). Den mest positive balance mellem krav og ressourcer ses inden for nye jobtyper og jobtyper i fremvækst (f.eks. indkøbere, ledere inden for strategiplanlægning og spildevandsingeniører), mens jobkvaliteten i job, der kræver særlige kompetencer (byggeledere, meteorologer og elektroteknikere), ligger mere på linje med den gennemsnitlige jobkvalitet i EU.
   
• Balancen mellem erhvervsmæssige forskydninger, der fører til nye jobprofiler, øget efterspørgsel eller nye kompetencekrav, er forskellig på tværs af sektorer. Konsekvenserne for jobkvaliteten afhænger ikke alene af de enkelte jobs konkrete opgaveprofil (herunder eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer) og af måden at arbejde på, men også af de foranstaltninger, der træffes for at imødegå konsekvenserne af klimaændringerne, og hvordan den grønne omstilling gennemføres på alle niveauer.
   
• Erhverv, der arbejder med den grønne omstilling, konkretiserer den livslange læringsindsats, der fremmer omstillingen, og samtidig engagerer virksomheder sig også i handlinger og måder at arbejde på, der fremmer dekarbonisering. Inddragelse af arbejdstagerne i udviklingen og indførelsen af nye måder at arbejde på kan styrke jobkvaliteten.
   

Politiske anbefalinger

• Der er stadig kun i begrænset omfang forsket i klimaændringernes indvirkning på arbejdstagere og arbejdspladser. Der er brug for mere viden og nye løsninger for at nedbringe risikoen for arbejdstagerne.
   
• Der er ikke lige vilkår i EU, når det gælder beskyttelse af arbejdstagerne mod risici, der er direkte forbundet med klimaændringer. Nationale bestemmelser om arbejde under varme forhold er meget forskellige.
   
• Dekarboniseringsprocesser påvirker mange sektorer og rækker længere end til energiproduktion og sværindustri. Det skal prioriteres at støtte arbejdstagere i de mest påvirkede sektorer i at søge omskoling og opkvalificering og efterfølgende ny beskæftigelse. Der er desuden behov for en nærmere analyse af konsekvenserne for andre sektorer og for støtte til disse virksomheder og deres ansatte.
   
• Der skal fokuseres mere på den grønne omstillings konsekvenser for jobkvaliteten, og der er behov for mere systematisk forskning. Det er nødvendigt at overvåge kvaliteten af grønne jobs og af de job, der er mest udsat for risici i forbindelse med klimaændringer (ofte de samme job), da klimaændringer er en dynamisk proces. Politiske foranstaltninger skal sigte mod at forbedre jobkvaliteten.
   
• Udviklingen af industristrategier og dermed forbundne kompetenceprognoser og udformningen af relevant uddannelse, der udvikles sammen med arbejdsmarkedets parter, vil have afgørende betydning, navnlig for at forhindre, at fremskridt hen imod dekarbonisering hæmmes af mangel på arbejdskraft, herunder arbejdskraft med bestemte kvalifikationer.