Udviklingen med hensyn til indkomstuligheden og middelklassen i EU

Javascript is disabled in your browser. Please, enable it for a better user experience.

Authors

Abstract

Denne rapport indeholder en omfattende undersøgelse af tendenserne i indkomstuligheden i og mellem EU's medlemsstater fra 2006 til 2021. Undersøgelsen har også til formål at besvare det beslægtede spørgsmål om, hvorvidt middelklassen bliver mindre på grund af udviklingen med forskelle i husholdningernes disponible indkomst. En robust analyse udføres ved hjælp af en lang række indbyrdes forbundne indikatorer, herunder indkomstulighed; indkomstniveauer på tværs af medlemsstater og gennem indkomstfordelingen; middelklassens størrelse; andelen af nationalindkomsten modtaget af forskellige indkomstgrupper; fattigdomsrater og andre indikatorer for økonomiske vanskeligheder, som europæiske husholdninger mærker til. De offentlige politikkers rolle med hensyn til at forklare nogle af disse tendenser undersøges også. Resultaterne viser, at selvom indkomstuligheden har været relativt stabil i gennemsnit på tværs af medlemsstaterne, er tendenserne meget mere blandede på medlemsstatsniveau, mens middelklassen er blevet mindre i de fleste af dem.

Developments in income inequality and the middle class in the EU

English (2.1 MB - PDF)

Key messages

Indkomstuligheden steg i omkring halvdelen af medlemsstaterne (og, nok så vigtigt, i mange af medlemsstaterne fra før 2004) og faldt i den anden halvdel (især i Central- og Østeuropa). I gennemsnit er uligheden i husholdningernes disponible indkomst dog forblevet relativt stabil i EU's medlemsstater i løbet af de sidste 15 år.
Indkomstuligheden i hele EU faldt betydeligt mellem 2006 og 2021. Dette skyldtes en bemærkelsesværdig indkomstvækst i de fleste central- og østeuropæiske lande, hvilket førte til en stærk indkomstkonvergens mellem medlemsstaterne.
Der er tegn på en stadig mindre middelklasse i næsten to tredjedele af medlemsstaterne. Analysen tyder dog ikke på, at middelklassen – som udgør mellem 51 % og 75 % af befolkningen i EU's medlemsstater – generelt bliver signifikant mindre.
Andelen af personer under fattigdomsgrænsen er steget i to tredjedele af medlemsstaterne. Dette segment af befolkningen var hårdest ramt af leveomkostningskrisen.
Velfærdsstaten spiller en vigtig rolle med hensyn til at mindske markedsindkomstuligheden og reducere den med gennemsnitligt 42 % på tværs af landene. Svækkelsen af velfærdsstaterne har bidraget til stigende indkomstulighed i nogle medlemsstater.

Executive summary

Den almindelige opfattelse er, at uligheden er stigende, og at middelklassen bliver mindre. Denne undersøgelse analyserer empiriske beviser omfattende en periode på 15 år for at afklare, hvorvidt dette synspunkt holder. Den giver et omfattende billede af indkomstforskelle i og mellem EU's medlemsstater fra 2006 til 2021 og dækker en bred vifte af indbyrdes forbundne indikatorer for indkomstulighed, middelklassen, graden af indkomstpolarisering og de offentlige politikkers rolle i forhold til disse tendenser. Den undersøger indvirkningen af den store recession og covid-19-pandemien på indkomstuligheden og belyser konsekvenserne af de tidlige faser af leveomkostningskrisen ved hjælp af data fra 2022 om de materielle vanskeligheder, som europæiske husholdninger stod over for.

Politiksammenhæng

Efter i årevis at have været kørt ud på et sidespor i politikdebatten, mens de europæiske arbejdsmarkeder kom sig efter den store recession, er ulighed for alvor kommet på forsiden igen i kølvandet på covid-19-pandemien og den efterfølgende leveomkostningskrise. Voksende ulighed og en stadig mindre middelklasse er blevet et emne i den offentlige debat, da denne udvikling truer samhørigheden i de europæiske samfund.

Der blev indført støtteforanstaltninger under pandemien for at opretholde beskæftigelsen og hjælpe familier med at håndtere konsekvenserne af nedlukninger, hovedsagelig gennem jobfastholdelsesordninger (og mindsteindkomststøtteordninger), som blev fremmet gennem klausuler om undtagelse fra EU's finanspolitiske regler.

I kølvandet på pandemien begyndte energipriserne at stige. De afledte effekter pressede inflationen gradvist op, hvilket førte til en leveomkostningskrise og tilskyndede regeringerne til at gennemføre politikker med henblik på at hjælpe de mest sårbare husholdninger med at håndtere deres stadigt forværrede finansielle situation.

Arbejdsmarkederne og arbejdsmarkedernes institutioner er grundlæggende nationale, men det er afgørende at anlægge en EU-dækkende tilgang til overvågning af indkomstulighed på baggrund af den fortsatte EU-integration og udvidelsen mod øst siden midten af 2000'erne.

Væsentlige konklusioner

Indkomstuligheden i hele EU faldt betydeligt mellem 2006 og 2021. Dette skyldtes ene og alene en stærk indkomstkonvergens mellem EU's medlemsstater. Den gennemsnitlige indkomstulighed i medlemsstaterne er fortsat stort set den samme.
Denne konvergens forklares med en bemærkelsesværdig indkomstvækst i de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 (EU13), og en træg fremgang (eller endda tilbagegang) i mange af medlemsstaterne fra før 2004 (EU14). I modsætning til de central- og østeuropæiske lande konvergerede indkomstniveauerne i Middelhavslandene generelt ikke med medlemsstater med højere indkomster.
Stabiliteten i den gennemsnitlige indkomstulighed på tværs af lande skjuler divergerende tendenser. Indkomstuligheden steg i ca. halvdelen af medlemsstaterne, navnlig i flere nordiske og kontinentale lande (blandt dem Sverige og Danmark, som tidligere havde langt mere social lighed), mens den faldt i lidt over halvdelen, hovedsagelig i flere central- og østeuropæiske lande og Middelhavslande (blandt dem Rumænien, Portugal, Grækenland, Polen og Kroatien, som tidligere havde langt mere social ulighed).
En af faktorerne bag indkomstuligheden er en udvidelse af lønforskellene (som er indtruffet i omkring halvdelen af medlemsstaterne), en anden er familiens stadigt mere svækkede omfordelingsfunktion i de fleste lande. På den anden side har de stigende beskæftigelses- (og aktivitetsprocenter) i de fleste lande reduceret uligheden, ligesom velfærdsstatens afhjælpning af uligheden i markedsindkomsten (husstandsindkomsten før skat og ydelser tages i betragtning) også har, omend svækkelsen af velfærdsstaterne i nogle lande har bidraget til stigende ulighed.
Væksten i indkomstniveauer i EU13 var i mange tilfælde stærkere blandt de laverelønnede, hvilket reducerede indkomstuligheden. De mest positive eksempler er de central- og østeuropæiske lande, selv om det ikke var tilfældet i alle, fordi den store recession havde en særlig stærk indvirkning på de baltiske lande og andre EU13-medlemsstater i Middelhavsområdet.
På den anden side førte den mere moderate indkomstvækst i EU14, især blandt de lavestlønnede, til voksende indkomstulighed (og en stadig mindre middelklasse). Dette var tilfældet i de nordiske lande og de fleste kontinentale lande. Middelhavslandene tegner det mest dystre billede på grund af de langvarige virkninger af den store recession på deres arbejdsmarkeder.
En væsentlig forskel mellem den store recession og covid-19-pandemien var den koordinerede indsats på væsentlige politikområder i hele EU27 under pandemien, som resulterede i mere moderat faldende beskæftigelsesniveauer – og i færre lande – end under den store recession, fortsat indkomstvækst i de fleste lande (omend mere moderat end før pandemien) og mindre betydelige stigninger i indkomstuligheden (på trods af at den steg i ca. halvdelen af landene).
Velfærdsstaten spiller en afgørende rolle i at afbøde effekten af ulighed i markedsindkomst, idet den i gennemsnit reducerer uligheden med omkring 42 % på tværs af medlemsstaterne, når der tages højde for sociale ydelser og skatter.
En stor middelklasse er kendetegnende for de europæiske lande og repræsenterer et flertal af befolkningen i alle medlemsstater, og det afspejler bredt favnende og inkluderende samfund. Middelklassen blev mindre i næsten to tredjedele af medlemsstaterne, men analysen tyder ikke på, at middelklassen generelt bliver signifikant mindre. Det er blevet stadig sværere for lavtuddannede, unge og arbejdsløse at opnå middelklassestatus.
Andelen af personer under fattigdomsgrænsen (60 % af medianindkomsten) steg i to tredjedele af medlemsstaterne mellem 2006 og 2021, hvilket stemmer overens med reduktionen i middelklassens størrelse og afspejler en bevægelse fra middelklassen til lavindkomstklassen på tværs af mange lande.
Den bedste indikation på den tidlige effekt af leveomkostningskrisen i 2022 er den højere andel af husholdninger, der ikke er i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, da energipriserne steg langt over den gennemsnitlige inflation i 2022. De mest sårbare husholdninger, især lavtuddannede, unge, kvinder og singler (især med børn), blev hårdest ramt.

Politikanbefalinger

Et af beslutningstagernes vigtigste redskaber, når det kommer til at mindske indkomstuligheden, er en stærk velfærdsstat. Derfor skal politikker rettet mod indkomstulighed fokusere på at styrke de sociale beskyttelsessystemers omfordelingsfunktion, navnlig i de medlemsstater, hvor svækkelsen af denne funktion har bidraget til stigende indkomstulighed.
En stærk velfærdsstat er særlig vigtig i økonomiske nedgangstider. I tilfælde af covid-19-pandemien forhindrede den massive stigning i de midler, der blev afsat til sociale ydelser i 2020 og 2021, hovedsagelig gennem arbejdsløshedsunderstøttelse til finansiering af jobfastholdelsesordninger, en mere negativ indvirkning på de europæiske arbejdsmarkeder.
Beslutningstagere bør være opmærksomme på behovet for at nå ud til de dårligst stillede grupper, når de udformer socialpolitikker, da mange af de lavestlønnede ikke har adgang til de ydelser, de har brug for.
De fleste lande er nødt til at omlægge understøttelsessystemerne for at gøre dem mere tidssvarende. En omfordeling af indkomsten i større målestok ville forbedre velfærdsstatens evne til at afbøde markedsindkomstuligheden. Formueskatter, som er ubetydelige i de fleste lande, ville give flere midler til en sådan omfordeling.
Situationen for dem nederst i indkomstfordelingen i de seneste år bør give anledning til bekymring blandt beslutningstagerne. Bortset fra stigningen i andelen af personer under fattigdomsgrænsen i 2021 i halvdelen af medlemsstaterne afspejler ikkeindkomstrelaterede data for 2022, der dækker de tidlige faser af leveomkostningskrisen, de voksende økonomiske vanskeligheder, som husholdningerne står over for. Disse vanskeligheder kan afhjælpes med målrettede politikker, der tager fat på den ujævne indvirkning af de stigende prisniveauer på husholdningerne.

The report contains the following lists of tables and figures.

List of tables

Table 1: Multiple indicators demonstrating declining EU-wide income disparities (2007–2022)
Table 2: Income levels and income inequality have evolved differently across European regions, from the best performance in CEE countries to the most disappointing in Mediterranean countries (levels in 2007 and change over 2007–2022)
Table 3: Composition of each income class by sociodemographic characteristics, EU27, 2007 and 2022 (%)
Table A1: Summary of empirical studies estimating inequality in EU Member States during the COVID-19 pandemic
Table A2: Multiple indicators point to declining EU-wide income disparities between 2006 and 2021 (excluding Germany)
Table A3: Changes in inequality when moving from market income to household disposable income, EU Member States, yearly average data over 2007–2022 (%)

List of figures

Figure 1: EU-wide population by equivalised household disposable income in PPP euro, 2022 (%)
Figure 2: EU-wide income inequality falls (EU-wide Gini index including and excluding Germany, Gini unweighted average and unemployment rate, 2007–2022)
Figure 3: Income convergence pushes EU-wide income inequality downwards (Theil index, 2007–2022)
Figure 4: Income growth in the EU-wide bottom income quintiles outpaces that in the top quintile (changes in income levels, by quintile, EU-wide, 2007–2022)
Figure 5: Bottom EU-wide income deciles perform better in economic upturns while top deciles perform worse (changes in income over four subperiods, by decile, EU-wide, 2007–2022, %)
Figure 6: Average income levels vary greatly across EU Member States, 2022 (€)
Figure 7: Upward income convergence between EU Member States (real income in PPP-adjusted euro in 2007 and change over 2007–2022)
Figure 8: Income convergence between EU Member States is stronger in times of economic expansion (real income in PPP-adjusted euro and average yearly change over subperiods, %)
Figure 9: Income levels expanded during the pandemic, albeit more moderately than previously (changes in real income levels in three periods, EU Member States, 2019–2022, %)
Figure 10: Economic convergence explains income convergence between EU Member States (average income, GDP per capita and unemployment rate, 2007–2022, %)
Figure 11: Diverging cross-country patterns in income inequality leading to significant changes in the positioning of Member States, 2007 and 2022 (upper panel: Gini index; lower panel: ranking)
Figure 12: Differences in income inequality based on different measures of income, EU Member States, 2022 (Gini index)
Figure 13: Trajectories in the evolution of income inequality, wage inequality and employment level, EU Member States, 2007–2022
Figure 14: Change in real income level by income decile, EU Member States, 2007–2022 (%)
Figure 15: Evolution of inequality based on different measures of income, change in Gini index, EU Member States, 2007–2022 (%)
Figure 16: Wages contribute to income dynamics across EU countries (changes in real wage level by income decile, EU Member States, 2007–2022, %)
Figure 17: Rising employment and activity rates pushed inequality in annual labour earnings downwards (EU Member States, change over 2007–2022)
Figure 18: Smaller average household size reduces the redistributive role of the family (EU Member States, 2007 and 2022)
Figure 19: Changes in income inequality follow the business cycle (changes in Gini index by subperiod, EU Member States, 2007–2022, %)
Figure 20: Inequality trends are largely driven by income growth at the bottom of the income distribution (change in average income levels, by income decile across subperiods, average EU Member States, %)
Figure 21: Trends in wage levels largely explain income inequality (change in wage levels by income deciles across subperiods, average EU Member States, 2007–2022, %)
Figure 22: Growing unemployment played a role in driving income inequality during the Great Recession (change in shares of unemployed people, by income decile, average EU Member States, 2007–2021, percentage points)
Figure 23: The pandemic had a milder impact on European labour markets than the Great Recession (average yearly change in income inequality, wage inequality, real income and employment levels during the Great Recession and COVID-19 pandemic, EU Member States, %)
Figure 24: The relative position of the poorest 20% deteriorated as a result of the Great Recession (share of income, by income quintile, average EU Member States, 2007–2022)
Figure 25: Shares of income received by top and bottom income quintiles in 2022 (top panel) and changes between 2007 and 2022 (bottom panel), EU Member States
Figure 26: Palma index, 2007 and 2022, and change over time, EU Member States
Figure 27: Household market income and disposable income inequality are not closely related (Gini indices, EU Member States, 2022)
Figure 28: Reduction in income inequality after welfare state income redistribution, EU Member States, 2007–2022 (%)
Figure 29: Taxes are more progressive than benefits (shares of benefits received and taxes paid, by income decile, EU Member States’ yearly average over 2007–2022, %)
Figure 30: Progressiveness of benefit systems is mixed across the EU Member States (Share of taxes paid (upper panel) and benefits received (bottom panel), by income decile, yearly average over 2007–2022, %)
Figure 31: Pensions and income tax have the largest effect in moderating market income inequality (reduction in inequality after welfare state redistribution, by policy type, average EU Member States, %)
Figure 32: Pensions are more prevalent among high earners (shares of type of taxes (upper panel) and type of benefits (lower panel), by income decile, EU27 yearly average over 2007–2022, %)
Figure 33: The inequality-reduction role of the welfare state strengthened during the pandemic (change in income inequality after welfare state redistribution, EU Member States, %)
Figure 34: Social benefits expanded in the pandemic (change in amount spent on social benefits, by Member State (upper panel) and by type of policy (lower panel), 2020–2022, %)
Figure 35: Unemployment benefits expanded due to job retention schemes (change in amount spent on unemployment benefits and in the unemployment rate, EU Member States, 2021, %)
Figure 36: Welfare states prevented a more negative impact of the pandemic (changes in income inequality (upper panel) and income levels (lower panel), EU Member States, 2021, %)
Figure 37: The middle class constitutes a majority of the population across all Member States (sizes of income classes by household disposable income, 2022, %)
Figure 38: The middle class is much smaller before welfare state redistribution (sizes of income classes by market income, EU Member States, 2022, %)
Figure 39: Middle class size has remained stable on average across Member States (sizes of income classes, average EU Member States, 2007–2022, %)
Figure 40: The middle class shrank in most Member States (change in the size of middle class, 2007–2022)
Figure 41: The middle class tends to contract in economic downturns (change in size of middle class by subperiod, EU Member States, 2007–2022, percentage points)
Figure 42: Middle-class income levels grew similarly to those of the other classes (changes in real income levels, by income class, 2007–2022, %)
Figure 43: Trends in the share of income received by each income class are mixed (changes in the middle class’s share of income, EU Member States, 2007–2022)
Figure 44: Average cross-country patterns of income polarisation are stable (income distance, by income class, average EU Member States, %)
Figure 45: Mixed cross-country patterns in income polarisation (total (upper panel); in low- and high-income classes (middle panel); within the middle class (lower panel), EU Member States, 2007–2022)
Figure 46: Shares of people below the poverty threshold increased in most Member States, 2007 and 2022 (%)
Figure 47: Mixed cross-country patterns in the shares of people below the poverty threshold before and during the COVID-19 pandemic, EU Member States, 2020–2022 (%)
Figure 48: Households had more difficulty making ends meet in 2022 than in 2021 (shares of people in households reporting difficulty making ends meet, by Member State and income decile, %)
Figure 49: Difficulty keeping homes warm grew in 2022 (shares of people in households unable to keep the home adequately warm, by Member State and income decile, %)
Figure 50: Higher energy prices hit the most vulnerable groups hardest (shares of people in households unable to heat their home properly, EU27, 2021 and 2022, %)
Figure A1: Upward wage convergence between EU Member States (real wages in PPP-adjusted euro in 2007 and change over 2007–2022)
Figure A2: Changes in real income levels by income decile, by subperiod and EU Member State, 2007–2022 (%)
Figure A3: Changes in real wage levels by income decile, by subperiod and EU Member State, 2007–2022 (%)
Figure A4: Changes in the shares of unemployed people, by income decile, subperiod and EU Member State, 2008–2021 (percentage points)
Figure A5: Taxes (upper panel) and most social benefits (middle panel) are progressive, except pensions and sickness benefits (bottom panel) (share of benefits and taxes by income decile, EU Member States’ yearly average over 2007–2022, %)
Figure A6: Benefit systems are progressive across most Member States when pensions are excluded (shares of benefits (excluding pensions) by income decile, yearly average over 2007–2022, %)
Figure A7: Tax and benefit systems were more progressive in 2007 (shares of taxes (upper panel) and benefits (lower panel), by EU Member State and income decile, 2007, %)
Figure A8: Middle-class squeezes are more common in economic downturns (changes in size of middle class over subperiods, EU Member States, 2007–2022, percentage points)
Figure A9: Changes in real income levels by income class over subperiods, EU Member States, 2007–2022 (%)
Figure A10: It is much more difficult for households at the bottom of the income distribution to make ends meet (shares of people in households with difficulty making ends meet, by income decile, EU Member States, 2022)
Figure A11: Material deprivation advances in 2022 (shares of people experiencing material deprivation, by Member State (upper panel) and income decile (lower panel), %)
Figure A12: Shares of people living in materially deprived households, by EU Member State and income decile, 2022 (%)
Figure A13: People in the lowest-earning households are disproportionately affected by soaring energy prices (shares of people in households not able to keep their home adequately warm, by EU Member State and income decile, 2022, %)

Number of pages: 120

Reference nº: EF23034

ISBN: 978-92-897-2411-1

Catalogue nº: TJ-05-24-547-EN-N

DOI: 10.2806/477653

Permalink: eurofound.link/ef23034

Cite this publication
Eurofound (2024), Developments in income inequality and the middle class in the EU, Publications Office of the European Union, Luxembourg.