Ligestilling betyder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til deres rettigheder, behandling, ansvar, muligheder og økonomiske og sociale resultater. Ligestilling er opnået, når mænd og kvinder har samme rettigheder, ansvar og muligheder i alle dele af samfundet, og når mænds og kvinders forskellige interesser, behov og prioriteter værdsættes lige højt.
Ligestilling er en kerneværdi i EU, en grundlæggende rettighed, en kritisk komponent i økonomisk vækst og et vigtigt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Henset hertil har EU i de seneste årtier gjort fremskridt inden for ligestilling. Fremskridtene til trods er der fortsat, her to årtier inde i det 21. århundrede, kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkedet, på jobbet og på arbejdspladsen og med hensyn til livskvalitet. Som en del af Europa-Kommissionens arbejdsprogram er ligestilling fortsat et prioriteret politikområde, hvor målet er gennemførelse af EU's nye ligestillingsstrategi og forbedring af EU's 2021-ligestillingsindeks på 68,0.
Den 5. marts 2020 lancerede Kommissionen en ny ligestillingsstrategi for 2020-2025. Strategiens hovedemner er: vold mod kvinder; løngennemsigtighed og lønforskelle mellem kønnene; kønsbalance i selskabsbestyrelser; og balance mellem arbejds- og privatliv. Den er også præget af visionen om "et Europa, hvor kvinder og mænd har ret til at forfølge deres valgte vej i livet, hvor de har lige muligheder for at trives, og hvor de på lige fod kan deltage i og lede vores europæiske samfund". Som et af de første resultater af strategien fremlagde Kommissionen den 4. marts 2021 et forslag om bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger.
Fra den 25. til den 28. oktober 2021 afholdt Europa-Parlamentet sin anden europæiske ligestillingsuge på initiativ af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). Parlamentets udvalg var vært for drøftelser om en række spørgsmål knyttet til ligestilling. I løbet af ugen offentliggjorde Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) også resultaterne af sit ligestillingsindeks for 2021 med særligt fokus på sundhed, og hvordan køn påvirker kvinders og mænds sundhed og adgang til sundhedstjenester.
Covid-19-pandemien har enorme konsekvenser for sundhed, trivsel, livskvalitet, arbejdsmarkedet og økonomien. Den har også en mangefacetteret indvirkning på ligestilling på arbejdspladsen og i hjemmet. Fremme af ligestilling er, i overensstemmelse med ligestillingsstrategien, kernen i EU's politiktiltag over for krisen.
Eurofounds arbejde med ligestilling er knyttet sammen med Kommissionens 2019-2024-prioritet om en økonomi, der tjener alle. Eurofound har i den seneste tid bidraget til EU-initiativet om balance mellem arbejds- og privatliv og initiativet om løngennemsigtighed.
Two out of three net new jobs in the EU over the last two decades have been taken up by women. While the gender employment gap has narrowed in recent decades, women continue to participate less than men in the labour market.
The gender pay gap means that women, on average, earn 14.1% less per hour than men. The pay gap has reduced in around two-thirds of Member States.
Eurofound adopts a gender mainstreaming approach systematically in its research. Where possible and relevant, research findings, including surveys and policy analyses, disaggregate data by gender. Other research projects provide specific analysis relevant to gender equality. The research covers a wider variety of topics from a gender perspective, such as pay and income, minimum wage, care, employment participation, leave, skills and training, work organisation, job quality, working time, work–life balance and social cohesion and convergence, including in pan-European surveys and regular reporting at national level.
Listen to or watch a recording of our International Women's Day 2023 podcast on the work–life challenges of women and men.
The COVID-19 pandemic risks rolling back years of progress on gender equality. Eurofound’s e-survey Living, working and COVID-19 offers an insight into the impact of the pandemic on the lives of EU citizens. Conducted in five rounds during 2020, 2021 and 2022, it allows for comparison of the challenges that arose during the different stages of living through the pandemic. Findings show that COVID-19 has impacted gender equality at home. The pandemic has significantly increased the number of teleworkers in Europe, and women were more likely to work from home during the pandemic than men. Furthermore, the closure of schools and childcare facilities during confinement disproportionately impacted women, who generally assumed greater domestic and care responsibilities.
The findings also reveal a general deterioration of work–life balance among workers in the EU with more women and men reporting work–life conflicts, but women who have to telework and care for small children appear to be struggling most. The percentage of women reporting difficulties was higher in April 2020 than in previous Eurofound surveys. Women are also reporting greater financial strain than men during the pandemic. The COVID-19 survey questionnaire drew on questions used in Eurofound’s pan-European surveys, the European Quality of Life Survey (EQLS) and the European Working Conditions Survey (EWCS).
Eurofound's EU PolicyWatch database collates and maps the national-level policy responses across Europe to the COVID-19 crisis, the war in Ukraine and rising inflation. Some of these measures have a gender dimension.
Eurofound research explores the characteristics and consequences of gender gaps in labour market participation, as well as policies and measures aimed at fostering female labour market participation. Women’s employment and participation rates are still lower than those of men in almost all EU Member States. Eurofound has estimated the cost of this gender employment gap in the EU at more than €320 billion in 2018. Although the cost of the gap is falling, the economic loss is still significantly high. Research also looks at upward convergence in the gender employment gap, assessing which are the best and worst-performing Member States in this regard.
The European Jobs Monitor (EJM) tracks structural change in European labour markets in terms of occupation and sector, giving a qualitative assessment of these shifts using various proxies of job quality. This monitoring includes analysis of patterns of employment change by gender and by job-wage quintile, as well as labour market segregation.
Eurofound research covers a range of topics linking wages and gender, such as variable pay, performance-related pay, low pay and the gender pay gap. Survey research looks at earnings as one of seven indicators of job quality for men and women at work. On minimum wages, an annual review monitors the level of minimum wages across Europe, also measuring coverage rates of workers by gender in 2019 and the link with the gender pay gap. Furthermore, the EJM analyses the extent to which different jobs, occupations and sectors contribute to the gender pay gap. This will be useful for the interpretation of the Commission’s social scoreboard’s indicator on the gender pay gap and for the implementation of the gender-equality principle of the European Pillar of Social Rights.
Eurofound reviewed the first experiences of countries with gender pay transparency measures in 2018. At the Commission’s request, Eurofound has initiated an ad hoc study on measures to promote gender pay transparency in companies, looking at how much they cost and whether companies can see any opportunities. This will feed into the Commission’s impact assessment.
Eurofound’s European Working Conditions Survey (EWCS) covers a range of aspects of working conditions from a gender perspective. In recent questionnaires, gender mainstreaming has been an important topic. The survey monitors occupational, sectoral, time and pay gaps, as well as working time patterns, work–life balance, violence and harassment at work, and health and well-being, including what all this means for sustainable work. The European Working Conditions Telephone Survey (EWCTS) 2021 analysed the multiple dimensions of job quality, comparing the situation in the Member States also by gender.
EWCS analysis will help to inform policies aimed at closing gender gaps in the area of job and employment quality. The knowledge provided is relevant for the principle of gender equality and initiatives to improve work–life balance, as well as those included in the context of the European Pillar of Social Rights and implementation of the European Gender Equality Strategy.
Research also looks at the experience of women in management roles and how their underrepresentation in management can be addressed. It analyses the job quality of both male and female managers, and the impact a management job has on personal life.
Other research analyses the level of female entrepreneurship in Europe and the market gap when it comes to investing in women-led enterprises. It examines the financial hurdles facing female entrepreneurs and the use of private or public funds to invest in this group. In addition, it investigates the prevalence of public finance tools and public support schemes that effectively remove barriers and enable women to become competent entrepreneurs.
The higher participation of women in the labour market has prompted changes in the way European social partner organisations tackle gender issues. Research has also assessed the role of the EU social partners in advancing gender equality, exploring actions taken within the different national frameworks of industrial relations and against the ranking of Member States on EIGE’s Gender Equality Index.
Moreover, Eurofound has worked on a joint project with the International Labour Organization (ILO) to look at working conditions in a global perspective. It expands on gender gaps across the world (1.2 billion workers) and provides evidence on the gendered differences in job quality and on higher risk of women to be exposed to sexual violence; the latter is also identified in EWCS 2015.
The European Quality of Life Survey (EQLS) also covers the gender dimension, in relation to issues such as employment, income, risk of poverty, household composition and well-being, education, family and care responsibilities, health and work–life balance.
Both the EWCS and EQLS data contribute to the policy debate on reconciliation issues and work–life balance for men and women. The EQLS looks at the difference between men and women in their levels of life satisfaction or happiness. The gendered division of unpaid work, in relation to for example childcare or caring for elderly relatives, is also covered in the EQLS.
Research on patterns of social mobility for men and women across the EU looks at barriers to equal opportunities and policies to promote it. It highlights the increasingly important gendered patterns of social mobility in different countries.
Eurofound cooperates with the European Institute for Gender Equality (EIGE) on gender-related topics. Eurofound is a key data provider for EIGE’s Gender Equality Index and is involved in the working group for this indicator. Following on for a number of collaborations in 2022, other areas for cooperation between the two Agencies in 2023 include research related to the impact of the transition to a carbon neutral economy, as well as that on care, the working life of essential workers, the impact of the war against Ukraine from a gender perspective and in relation to integration of refugees, the socioeconomic impact of COVID-19 on women and gender equality, and platform work.
Gender equality is a core value of the EU, a fundamental right, a critical component of economic growth and a key principle of the European Pillar of Social Rights. In this light, the EU has been making progress in the gender equality field over the past decades, albeit at a slow pace. The Gender Equality Index score for the EU in 2023 is 70.2 points out of 100, surpassing 70 points for the first time. This is an improvement of 1.6 points since the 2022 edition and the highest year-on-year increase since 2013. Two decades into the 21st century, gender inequalities persist in many areas, including in employment, working conditions and quality of life. As part of the European Commission’s work programme, gender equality remains an important policy priority, with the goal being to roll out the European Gender Equality Strategy.
On 5 March 2020, the Commission launched a new Gender Equality Strategy 2020–2025. The Strategy’s main topics are: violence against women; pay transparency and the gender pay gap; gender balance on company boards; and work–life balance. It is also guided by the vision of ‘a Europe where women and men are free to pursue their chosen path in life, where they have equal opportunities to thrive, and where they can equally participate in and lead our European society’. As one of the first deliverables of the Strategy, the Commission presented a proposal for a pay transparency directive on 4 March 2021, which was backed by the European Parliament on 5 April 2022. The Parliament, EU Council and Commission reached a provisional agreement on the directive on 30 November 2022. The Council adopted the directive on 24 April 2023.
In October 2023, the European Parliament holds its fourth European Gender Equality Week, at the initiative of the Women’s Rights and Gender Equality Committee (FEMM). During the week, the European Institute for Gender Equality (EIGE) also publishes the findings of its Gender Equality Index 2023.
The COVID-19 pandemic has had vast implications on health, well-being, quality of life, the labour market and the economy. It has also had a multifaceted impact on gender equality at work and at home. Promoting gender equality is at the heart of the EU policy response to the crisis, in line with the Gender Equality Strategy.
Eurofound’s work on gender equality links in with the Commission’s 2019–2024 priorities on an economy that works for people and a new push for European democracy. Eurofound has contributed in the recent past to the EU initiative on work–life balance and on the pay transparency initiative.
Eurofound anvender systematisk en tilgang i sin forskning, der integrerer kønsaspektet. Hvor det er muligt og relevant, opdeles data i forskningsresultaterne — herunder meningsmålinger og politikanalyser — efter køn. Andre forskningsprojekter tilvejebringer specifikke ligestillingsrelevante analyser. Forskningen dækker en bred vifte af emner fra et kønsperspektiv, såsom løn og indkomst, mindsteløn, pleje, beskæftigelsesdeltagelse, orlov, færdigheder og efteruddannelse, arbejdstilrettelæggelse, jobkvalitet, arbejdstid, balance mellem arbejds- og privatliv og opadgående konvergens, herunder i paneuropæiske meningsmålinger og gennem regelmæssig rapportering på nationalt plan.
Covid-19 -pandemien risikerer at rulle mange års fremskridt inden for ligestilling tilbage. Eurofounds onlineundersøgelse Liv, arbejde og covid-19 giver et indblik i pandemiens indvirkning på EU-borgernes liv. Gennemført ad flere omgange i løbet af 2020 og 2021 giver den mulighed for at sammenligne de udfordringer, der opstod på de forskellige stadier undervejs gennem pandemien. Resultaterne viser, at covid-19 påvirker ligestillingen i hjemmet. Pandemien har øget antallet af hjemmearbejdende i Europa markant, især blandt kvinder. Desuden påvirkede lukningen af skoler og børnepasningsfaciliteter under nedlukningen uforholdsmæssigt kvinder, som generelt påtog sig større husholdnings- og omsorgsansvar.
Resultaterne afslører også en generel forringelse af balancen mellem arbejds- og privatliv blandt arbejdstagerne i EU, hvor flere kvinder og mænd melder om konflikter mellem arbejds- og privatlivet, men kvinder, der skal arbejde hjemmefra og passe små børn, ser ud til at have haft det hårdest. Kvinder har også meldt om større økonomisk belastning end mænd under pandemien. Spørgeskemaet til onlineundersøgelsen om covid-19 byggede på spørgsmål, der blev brugt i Eurofounds paneuropæiske undersøgelser, EQLS og EWCS.
I maj 2020 lancerede Eurofound for hele Europa COVID-19 EU PolicyWatch, en database, der samler og kortlægger politiktiltagene på nationalt plan under pandemien. Nogle af disse tiltag har en kønsdimension.
Eurofounds forskning undersøger karakteristika og konsekvenser af kønsforskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen samt politikker og foranstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kvindernes beskæftigelses- og deltagelsesfrekvens er fortsat lavere end mænds i næsten alle medlemsstater. Eurofound har anslået de årlige omkostninger ved denne forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens i EU til mere end 320 mia. EUR i 2018. Selv om omkostningerne ved denne forskel falder, er det økonomiske tab stadig ret højt. Forskningen ser også på den opadgående konvergens i kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens og vurderer, hvilke medlemsstater der klarer sig bedst og dårligst i denne henseende.
European Jobs Monitor (EJM) registrerer strukturelle ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder med hensyn til erhverv og sektor, og giver en kvalitativ vurdering af disse ændringer ved hjælp af forskellige indikatorer for jobkvalitet. Denne overvågning omfatter analyse af mønstre for ændringer i beskæftigelsen efter køn og efter job-løn-kvintil samt arbejdsmarkedssegregering.
Eurofounds forskning dækker en række emner, der knytter løn og køn sammen, såsom variabel løn, præstationsbaseret løn, lav løn og lønforskellen mellem kønnene. Rundspørgeundersøgelserne ser på indtjening som en af syv indikatorer for jobkvalitet for mænd og kvinder i arbejde. Med hensyn til mindstelønninger overvåger en årlig gennemgang niveauet for mindstelønninger i hele Europa og måler også dækningsgraden for arbejdere efter køn i 2019 og sammenhængen med lønforskellen mellem kønnene. Ydermere vil EJM analysere, i hvilket omfang forskellige job, erhverv og sektorer bidrager til lønforskellen mellem kønnene. Dette vil være nyttigt ved fortolkningen af indikatoren for lønforskel mellem kønnene i Kommissionens sociale resultattavle og til gennemførelse af princippet om ligestilling af kvinder og mænd i den europæiske søjle for sociale rettigheder .
Eurofound gennemgik i 2018 de første erfaringer fra lande med løngennemsigtighedstiltag. På Kommissionens anmodning har Eurofound iværksat en undersøgelse af tiltag til fremme af løngennemsigtighed i virksomheder, hvor man ser på, hvor meget de koster, og om virksomhederne ser nogle muligheder. Dette vil indgå i Kommissionens konsekvensanalyse.
Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) dækker en række arbejdsvilkårsaspekter ud fra et kønsperspektiv. I de seneste spørgeskemaer har integration af ligestillingsaspektet været et vigtigt tema. Undersøgelsen overvåger erhvervsmæssige, sektorspecifikke, tids- og lønmæssige forskelle samt arbejdstidsmønstre, balance mellem arbejde og privatliv, vold og chikane på arbejdspladsen samt sundhed og trivsel, herunder hvad alt dette betyder for bæredygtigt arbejde.
EWCS-analysen vil bidrage til viden om politikker, der tager sigte på at fjerne kønsforskelle i job- og beskæftigelseskvalitet. Den tilvejebragte viden er relevant for ligestillingsprincippet og initiativer, der kan forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, såvel som initiativer i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Forskningen ser også på kvinder i ledende roller, deres erfaringer og oplevelser, samt hvordan deres underrepræsentation på ledelsesplan kan afhjælpes. Den analyserer jobkvaliteten for både mandlige og kvindelige ledere, og hvilken indflydelse et lederjob har på privatlivet.
Anden forskning analyserer graden af kvindeligt iværksætteri i Europa og den forskel, der er på markedet, når det drejer sig om at investere i virksomheder ledet af kvinder. Den undersøger de økonomiske forhindringer, som kvindelige iværksættere står over for, og brugen af private eller offentlige midler til at investere i denne gruppe. Derudover undersøger den udbredelsen af offentlige finansieringsværktøjer og offentlige støtteordninger, der effektivt fjerner forhindringerne og gør det muligt for kvinder at blive kompetente iværksættere.
Kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet har ført til ændringer i den måde, hvorpå de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer håndterer kønsspørgsmål. Forskning har også vurderet den rolle, som EU's arbejdsmarkedsparter spiller for at fremme ligestilling, ved at undersøge tiltag, der er truffet inden for de forskellige nationale rammer for arbejdsmarkedsrelationer og i forhold til medlemsstaternes indrangering på EIGE's ligestillingsindeks.
Desuden har Eurofound arbejdet på et fælles projekt med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for at se på arbejdsvilkår i et globalt perspektiv. Projektet går ud og ser på kønsforskelle i hele verden (1,2 milliarder arbejdstagere) og leverer beviser på de kønsbestemte forskelle i jobkvalitet og på kvinders højere risiko for at blive udsat for seksuel vold; sidstnævnte så man også på i EWCS 2015.
Europæiske undersøgelser af livskvalitet (EQLS) dækker ligeledes kønsdimensionen med hensyn til beskæftigelse, indkomst, risiko for fattigdom, husstandenes sammensætning og trivsel, uddannelse, familie- og omsorgsansvar, sundhed og balancen mellem arbejds- og privatliv.
Dataene fra såvel EWCS og EQLS bidrager til den orienterende debat om problemer omkring forening af og balancen mellem arbejds- og privatliv for mænd og kvinder. EQLS ser på forskellen mellem mænd og kvinder i deres grader af tilfredshed med livet eller lykke. Den kønsbetingede opdeling af ulønnet arbejde, i forhold til f.eks. børnepasning eller pasning af ældre pårørende, er også omfattet af EQLS.
Forskning i mønstrene for mænds og kvinders sociale mobilitet i hele EU ser på barrierer for lige muligheder og politikker for at fremme den. Den fremhæver de stadig vigtigere kønsbetingede mønstre for social mobilitet i forskellige lande.
Eurofound samarbejder med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om kønsrelaterede emner. Eurofound leverer centrale data til EIGE's ligestillingsindeks og er involveret i arbejdsgruppen for denne indikator. De to agenturer samarbejdede om et fælles projekt om opadgående konvergens inden for forskellige områder af ligestillingsindekset. Andre områder for samarbejde omfatter den socioøkonomiske indvirkning af covid-19 på kvinder og ligestilling, den tematiske EJM-analyse om køn og alder samt forskning i platformsarbejde.
