EU-baggrund
Sociale, økonomiske og teknologiske forandringer i Europa har ført til nye beskæftigelsesformer over hele Europa. Covid-19-pandemien har også medført, at nye beskæftigelsesformer er vokset i omfang og rækkevidde. Mange af disse adskiller sig i væsentlig grad fra traditionelt "arbejde". De forvandler den traditionelle en-til-en-relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De er også kendetegnet ved utraditionelle arbejdsmønstre og arbejdssteder.
Beslutningstagere i EU er optaget af, hvordan disse nye former for beskæftigelse kan bidrage til et mere modstandsdygtigt og rummeligt arbejdsmarked. Spørgsmålet er også, hvordan man sikrer passende social beskyttelse og anstændige arbejdsvilkår. Noget helt centralt i debatten er, hvordan man undgår en situation, hvor disse nye beskæftigelsesformer er mindre gunstige for arbejdstagerne end mere etablerede typer beskæftigelse.
I 2017 proklamerede Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet den europæiske søjle for sociale rettigheder og fastsatte 20 centrale principper, der er afgørende for velfungerende arbejdsmarkeder. I den ledsagende handlingsplan fra 2021 konstateres det, at digitaliseringen og de ændringer, som pandemien har medført på arbejdsmarkedet, berettiger til en bred politisk debat, der ikke kun fokuserer på graden af arbejdsmarkedsdeltagelse, men også på passende arbejdsvilkår som basis for kvalitetsjob.
Kommissionen rejste også spørgsmålet om arbejdsvilkår i sin meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen". Gode arbejdsvilkår er kernen i en vellykket digital omstilling, som vil fremme innovation og teknologispredning.
Eurofounds arbejde med nye beskæftigelsesformer er knyttet til Kommissionens prioritet for 2019-2024 om et Europa klar til den digitale tidsalder.
Centrale budskaber
- Standardbeskæftigelse er stadig dominerende overalt i EU, men de europæiske arbejdsmarkeder kendetegnes ved stadig mere forskelligartede beskæftigelsesformer.
- Nogle nye beskæftigelsesformer forventes fortsat at vinde indpas som følge af den dobbelte overgang til den digitale tidsalder og en kulstofneutral økonomi. Nogle nye beskæftigelsesformer kan imidlertid blive påvirket negativt som følge af de økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af covid-19.
- Mange nye beskæftigelsesformer er opstået som følge af efterspørgslen på fleksibilitet hos arbejdsgivere/kunder eller arbejdstagere. Ved udviklingen af nye beskæftigelsesformer er det afgørende at sikre, at denne fleksibilitet ikke forringer arbejdstagernes beskyttelse.
- Arbejdstid, repræsentation samt sundhed og sikkerhed skal tages op i forbindelse med flere nye beskæftigelsesformer, herunder IKT-baseret mobilt arbejde, platformsarbejde, løsarbejde og voucherbaseret arbejde.
- For nogle nye beskæftigelsesformer kan uklarhed omkring arbejdstagernes beskæftigelsesstatus bidrage til en segmentering af arbejdsmarkedet.